De Konservative er illoyale!

Thomas Larsen, politisk kommentator på Berlingske.

Thomas Larsen, politisk kommentator på Berlingske.

Thomas Larsen, tro væbner for Venstre og politisk kommentator på Berlingske, er vred over illoyalitet fra De Konservative mod Lars Løkke, der ikke vil udskrive valg.

I dagens udgave er han i felten mod politisk ordfører Carina Christensen (K), der citeres for: “”det vil være en god idé, hvis vi får det valg nu.”

Hendes formand og vicestatsminister Lars Barfoed har tidligere sagt: “Den vigtigste faktor for at få gang i væksten er, at vi får klarhed efter valget, om der er et flertal i Folketinget, der vil gennemføre efterlønsreformen og andre tiltag, så vi kan få tryghed om vores økonomi på længere sigt“.

Det er alt andet end hjælpsomt, at de Konservative i fuld offentlighed lægger pres på statsministeren for at udskrive valg. Det forstærker indtrykket af, at regeringschefen er handlingslammet og ude af stand til at trykke på valgknappen“, skriver Thomas Larsen i dagens udgave af Berlingske.

Men er det ikke klarsyn fra den konservative lejr, at de ønsker et valg nu?

Margrethe Vestager skriver på Twitter: “Forstår ikke hvordan Løkke kan lave vækstpakke oven på tilbagetrækningsreform? Den kan først vedtages (Tilbagetrækningreformen -red.) – hvis vælgerne vil – efter valget“.

Der er rod i Lars Løkkes drejebog.

Der er rod i Lars Løkkes drejebog.

Lars Løkke har rod i sine planer og især i den danske økonomi. Tilbagetrækningsreformen er en vigtig del af regeringens politik, som Margrethe Vestager (R) har forstået det – og den er en vigtig del af vækstpakkens financiering, som Lars Løkke og Claus Hjort vil haste gennem Folketinget inden valget udskrives.

Dansk Folkeparti slår sig tøjret i forhold til boligdelen, som vil give de største gevinster i Gentofte og mindst i Holstebro. Men som altid vil partiet tilslutte sig regeringsforslagene efter en tilpas lang nervekrig, denne gang bliver betalingen måske et burkaforbud suppleret med yderlig grænsekontrol!

Lars Løkke er under et pres fra regeringspartneren, der suppleres med at Dansk Folkeparti ikke er bange for et valg nu, for partiests leder har sin valgkampagne klar, hvor indvandrerpolitik, retspolitik, EU modstand nok skal skaffe partiet stemmerne. Om de bliver mange nok til at holde en rystet statsminister ved magten, det er en anden sag.

Dertil kommer den interne strategi hvor dele af Venstre satser på, at en ny regering under Helle Thorning-Schmidts ledelse hurtigt vil bryde sammen, fordi Thorning selv og hendes hold er meget uerfarent, og fordi de økonomiske udfordringer er så ubarmhjertige. Men i de sidste tre årtier har regeringerne rent faktisk siddet i meget lang tid, og både Venstre og de Konservative risikerer at få det svært i opposition.

Her risikerer Venstre at gøre samme fejltagelse, som socialdemokraterne gjorde under Anker Jørrgensen, der dengang troede den borgerlige regering holdt i kort tid.

Læserne på Berlingske er ikke i tvivl, når det gælder udskrivelse af valg, der er et stort flertal for valg her og nu.

Afstemning på Berlingske 25. august 2011, klokken 23:35.

Afstemning på Berlingske 25. august 2011, klokken 23:35.

Politikens leder tager statsministeren under kærlig behandling, der skrives i gårsdagens leder:
Statsministeren forsøger at iklæde sig ansvarlighedens gevandter. Han er i arbejdstøjet, lyder det. Men regeringens arbejdstøj er intet andet end et kostume, et fastelavnsoptog, der skal lokke vælgere til.En ansvarlig statsminister, der satte landets skæbne over sin egen, ville hurtigst muligt udskrive valg”.

Politiken er enig med Berlingskes læsere og mig i,  at der skal udskrives valg nu, for at redde Danmark ud af recession og stagnation i hussalg og privat forbrug.

Det vil hurtigere give effekt end regeringens vækstpakke, der har fået en ublid medfart af selv borgerlige økonomer, for ikke at have den rigtige virkning her og nu.

Share This Post

Skriv et svar