Mandag Morgen – Løftebruds regeringen er en myte………

Gennem otte måneder har medier, kommentatorer og politiske modstandere bombarderet S og SF med løftebrudsbeskyldninger. Det har bidraget kraftigt til de to partiers massive vælger- og tillidskrise. Men løftebrudsanklagerne skyder langt over målet, viser Mandag Morgens omfattende kortlægning af S-SFs valgløfter.

Ud af 315 fælles udspil er de 270 kommet med i regeringsgrundlaget, og 218 af dem har regeringen allerede taget initiativ til at gennemføre“, det skriver Ugebrevet Mandag Morgen  i dag.

Det overrasker mig ikke, at BT, Jyllands Posten, Berlingske og det ultra højreorientede nyhedsbrev “Den Korte Avis” med de to frafaldne socialdemokrater (Ralf Pittelkow og Karen Jespersen) har ført an i den hetz mod regeringen, der kun tjener et formål, at få “Lille Lars fra Græsted” til magten igen. Ekstra Bladet med det skrantende oplag startede den kampagne, for at øge oplagstallene.

Det er nok for meget forlangt af disse medier, at de begynder en redelig og objektiv journalistik om regeringens arbejde. Det er kun et effektivt middel mod det – UNDLAD AT KØBE disse dagblade. Det skal være min opfordring indtil der igen bedrives hæderlig journalistik på de nævnte dagblade.

Baggrund for analysen:
Mandag Morgen har kortlagt de mange fælles valgløfter fra Socialdemokraterne og SF før valget. Kortlægningen omfatter 315 konkrete forslag, der er fremsat i den økonomiske plan ”Fair Løsning 2020”, samt en række fælles udspil som bl.a. ”Tryghed om sundhed”, ”En ny start for folkeskolen”, ”En aktiv og ansvarlig udenrigspolitik”, ”Danmark har ikke råd til arbejdsløs ungdom”, ”Socialreform – det vil vi måles på” og ”KlimaDanmark 2050 – en energivision”.

Kortlægningen omfatter altså ikke enkelte S- eller SF-politikeres selvstændige forslag eller partiernes selvstændige forslag. Derfor kan der være løfter – brudte såvel som indfriede – der ikke indgår i Mandag Morgens kortlægning.

Mandag Morgen har sammenholdt forslagene med fremsatte lovforslag, regeringsudspil m.v. og kategoriseret dem i fire grupper:

”Indgår i regeringsgrundlaget”. Forslaget er en del af regeringsprogrammet, men endnu ikke taget op i en politisk proces.

”Påbegyndt”. Forslaget indgår i aktuelle forhandlinger, det er omfattet af et snarligt reformudspil, eller der er nedsat et udvalg, som skal kigge nærmere på det.

”Gennemført”. Forslaget er vedtaget ved lov eller på anden måde ført ud i livet.

”Løftebrud”. Forslaget indgår ikke i regeringsgrundlaget eller er droppet på et senere tidspunkt.

Mandag Morgen har kategoriseret de enkelte forslag ved hjælp af lovforslag, finanslovsaftaler, rapporter og samtaler med kilder i relevante organisationer, ministerier m.v.

Download hele analysen samt den omfattende dokumentation som pdf her

Share This Post

Skriv et svar