Prinsen, der ikke forstår sin rolle…

Prins Henrik og dronning Margrethe skal ikke begraves sammen, hvilket ellers var planlagt. Det bekræfter kongehuset i en pressemeddelelse.
 
 
Fred være med den beslutning. Det næste bliver vel skilsmissen, der skal publiceres…… Men Dronningen skal på ferie i Frankrig, så måske kan hun overtale prinsen her til fortsat at blive i ægteskabet.
 
Nu har Prins Henrik aldrig forstået sin rolle i Danmark, det kan der være mange grunde til, også grunde som vi ikke kender til, men er det ikke på tide at se på apanagen til en prins, der ikke gider Kongehuset og som er gået på pension?
 
Dronning Margrethe – som nu bliver den eneste, der bliver begravet under sarkofagen – Hun har haft et ønske om at blive begravet i Skt. Birgittes Kapel, og det ønske blev imødekommet, som betød biskop Oluf Mortensen bliver flyttet.
 
I Roskilde gavebog hedder det: “Den 28. august 1485 døde den ærværdige fader og herre, Roskilde-bispen Oluf Mortensen, som stiftede og grundlagde Sct. Birgittes Kapel og gjorde meget for kirken og kapellet. Han skænkede også kapitlet fire talenter“.
Det er en voldsom beslutning at flytte biskoppen……… på den baggrund, der skal være plads til en sarkofag med dronningen.
 
 

Pris 29 millioner gode danske kroner.

Model i 1:10 udført på foranledning af Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kgl. Højhed Prinsgemalen.
Basens 7 niveauer er tænkt i sandsten, de 3 søjler i, dansk granit, færøsk basalt og grønlandsk marmor.
Elefanthovederne er støbt i sølv.
Selve ”Sarkofagen” er i støbt glas, figurerne af regentparret udføres som et hulrum i glasset, sandblæst på indersiden.
På toppen allegorier, heraldik, symboler i forgyldt bronze.
Share This Post

KRIFA – En tvivlsom besparelse?

Det lyder besnærende, men der mange fald grubber…..

Der er mange penge at spare ved at skifte fagforening og a-kasse. Mange medlemmer i andre fagforeninger vil helt kontant se på kontoen, at der er flere penge til rådighed hver måned, når de skifter til Krifa.

Selvom nye medlemmer vil opleve at spare penge i Krifa, vil de ikke opleve en dårligere fagforening.

Tværtimod fokuserer Krifa på at være en moderne arbejdslivsbevægelse, hvor vi bl.a. rådgiver individuelt om stress og karriere.

Din arbejdslyst er meget vigtig for os. Og selvfølgelig rådgiver vi dig stadig juridisk, fører din sag i retten og hjælper dig i job, hvis du bliver ledig.

Det er ikke alle besparelser der er en ren indtægt…….

KRIFA er en forretning, uden tegning af overenskomster og hjælp ved brud på overenskomsten og løn- og arbejdsvilkår. Jo vil du indvende, KRIFA vil føre din sag ved retten. Men det tager år at gennemføre en retssag og det er ikke alle konflikter på arbejdsmarkedet, som  KRIFA vil føre til doms.

Vil KRIFA køre din sag ved retten, så er der tale om et sagsforløb der kan vare i flere år!

Læg mærke til det som KRIFA kan tilbyde er et løfte om at være en “moderne arbejdslivsbevægelse” med rådgivning om stress og karriere.

Du har ret, der er penge at spare, en del af besparelsen er ikke reel, da bidrag til din fagforening er fradragsberettiget på skatten.

Det koster penge at skrive overenskomster, forbedre løn- og arbejdsvilkår på de danske arbejdspladser, det danske arbejdsmarked er IKKE en gavebod, men det kræver et godt gedigent fagligt arbejde at sikrere gode og vellønnede danske arbejdspladser, et arbejde, der ikke er blevet mindre i et globalt arbejdsmarked.

Derfor betal med glæde det ekstra beløb til din fagforening og skrot KRIFA, Det Faglige Hus og de andre gule fagforretninger, og deltag i det faglige arbejde på din arbejdsplads i HK, Metal, 3f; teknisk Landsforbund med videre….. dermed sikrer du dig gode løn- og arbejdsvilkår i et fremtidigt globalt arbejdsmarked!

 

 

Share This Post

Nej til lettelser i topskatten.

Over halvdelen – 53 procent – af danskerne er uenige eller overvejende uenige i at sænke grænsen for, hvornår man skal betale topskat.

Og blot hver tredje mener, at skattesystemet bør omlægges, så færre skal betale topskat.

Hvis de skulle vælge, peger 77 procent på, at skatten skal lettes i bunden, mens blot 11 procent peger på topskatten.

Topskatten er en tillægsskat på 15 procent på indkomster over 479.600 kroner. I dag betaler omkring en halv million danskere topskat. Kilde: Avisen/Berlingske.

Jeg er uenig i behovet for at sænke topskatten, sålænge man ikke har penge til et værdigt velfærdssamfund.

Og jeg mangler dokumentation for påstanden om flere jobs holder ved nedsættelsen af topsklatten, det har jeg ikke set til dato!

Der mangler penge til en fair og god ældreomsorg, skolerne vedligeholdes ikke, der mangler personale i daginstitutionerne og listen over forringelser af velfærdssamfundet er lang, meget lang. Derfor mit personlige nej til nedsættelsen af topskatten.

Det er muligt man kan skabe nogle få jobs ved at sænke topskatten, men det vil yderligere forringe vores velfærdssamfund, så man opnår kun de bedst stillede får flere penge til udlandsrejser, medens de ældre på plejehjemmene kan ligge længere med deres våde bleer!

Er det det samfund vi ønsker?

Share This Post

Sæt gang i operation “skrot trafik farlige busser”.

Hvad foregår der i den danske bustrafik branche, 350 busser, der skulle fragte børn hjem fra spejderlejr i Sønderborg, blev tjekket igennem af Syd- og Sønderjyllands Politi i går søndag.

Det viste sig da også at være godt, at politiet var til stede, for det var ikke alle busser, som var gode nok til at køre videre………

En af de 33 busser fik taget nummerpladerne på stedet.

Og yderligere ti busser blev indkaldt til syn“, siger Michael Weiss fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ved syn fandt man ud af, at tre af de ti busser havde bremsefejl. Der var fejl ved styrekuglerne hos de syv andre. Alle ti busser – der altså skulle have kørt børn hjem fra lejr – blev derfor taget ud af drift.

Her troede jeg det var et nordjysk problem, men det er tilsyneladende et landsproblem!

Det skal animere de øvrige politikredse til at lave en landsdækkende razzia på busserne i Danmark, for det er ikke godt nok, der kører trafikfarlige busser rundt i vores land!

Så er det sagt, så kære politimestre, sæt gang i operation “skrot trafik farlige busser“.

Share This Post

Mestrer du den svære kunst at tænke klart og handle klogt?

Har du aktier, så er der der skattely i det danske rigsfællesskab….

Nul. Det er skatten i Grønland for børsnoterede aktier ejet i mere end tre år.

Danske aktionærer må knibe sig i armen eller gnide sig i øjnene i vantro over, at der inden for rigsfællesskabet kan være så store forskel mellem aktieskatten.

Det er der, skriver Børsen den 26. juli 2017 og anbefaler aktie ejere til at flytte i skattely i Grønland.

Men ingen roser uden torne:

Systemet bliver mere indviklet, hvis der er tale om daytradere, som prøver at skaffe til dagen og vejen på aktiemarkederne, for så indgår aktiegevinsterne i indkomstopgørelsen. I Grønland er der desuden også en skat af aktieudbytter, og den er sågar højere end i Danmark, om end det er let at omgå udbytteskatten ved at sælge aktierne før udbyttebetalingen og så købe aktierne tilbage igen efterfølgende.
 
Desværre ser det ud til, at Grønland efter årtiers debat snart vil sætte en stopper for sin enkle aktieskat og bevæge sig i retning af de indviklede danske regler. Den grønlandske regering vil fra 1. januar 2019 ifølge et lovforslag indføre lagerbeskatning på aktier.
Kilde: Børsen
 
Mestrer du den svære kunst at tænke klart og handle klogt?
Det gør jeg ikke i denne sag…..
 
Om det så er en god anbefaling at flytte sine aktier til Grønland, det tør jeg ikke vejlede dig i, men kun henvise til at læse Børsen artikel.
 
 
Share This Post